Farligt gods uddannelse (ADR-bevis)

Transporteres der farligt gods over frimængden skal føreren af køretøjet være i besiddelse af et ADR-bevis udstedt af den kompetente myndighed eller af en organisation, der er anerkendt af denne myndighed. Det skal fremgå af ADR-beviset, at de har gennemført en uddannelse og bestået en eksamen i de særlige krav, der skal opfyldes under transport af farligt gods.
Kurserne har forskellig længde alt efter hvad ADR beviset skal være gyldig til.

Efter du har gennemført farligt gods uddannelsen og bestået eksamen, skal der udstedes et ADR-bevis. For ADR-beviset skal betales et gebyr på 290,- kr.

Når du møder frem på kurset, skal du oplyse, hvem der skal betale gebyret, hvis ikke dette allerede er oplyst i forbindelse med din tilmelding til kurset.

Efter bestået eksamen og betaling af gebyr sættes ADR-beviset i produktion ved en ekstern kortproducent. Du vil modtage dit ADR-bevis med posten ca. 1 uge efter, at betalingen er registreret. ADR-beviset sendes som udgangspunkt til den adresse, der står anført i CPR-registret på tidspunktet for tilmeldingen til kurset. Hvis du er ved at flytte eller ønsker ADR-beviset sendt til en anden adresse, skal du oplyse dette, når du møder frem på kurset.

Der udstedes ikke et midlertidigt ADR-bevis, så du må ikke køre med farligt gods, før du har modtaget ADR-beviset. Har du i forvejen et gyldigt ADR-bevis, kan dette dog anvendes, indtil du modtager det nye ADR-bevis. Skal du på repetitionskursus, er det vigtigt, at du tilmelder dig i god tid, så du kan nå at modtage dit nye ADR-bevis inden udløbet af dit nuværende ADR-bevis.

ADR konventionen finder du på Tryk her
Vil du vide mere Tryk her

Vognmandens vidensbank Vognmandens Vidensbank Version 15

Uddannelse af andre personer end førere med ADR-bevis

Personer, hvis opgaver vedrører transport af farligt gods ad vej, skal i et omfang, der svarer til deres ansvarsområder og opgaver, uddannes i de krav, der stilles til transport af sådant gods i overensstemmelse med ADR kapitel 1.3. Dette krav gælder for personer, som f.eks. personale, der er ansat af vognmanden eller afsenderen, personale, som læsser eller aflæsser farligt gods, personale i speditørkontorer, som er involveret i transport af farligt gods ad vej.

Uddannelsen kan have en varighed fra få timer op til flere dage alt efter, hvilke funktioner det drejer sig om. Der er ingen formelle krav til underviseren ud over, at han skal kende til reglerne. I princippet kan det være en ”intern” person, der underviser de øvrige ansatte.

Arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation vedrørende gennemført uddannelse og efter anmodning stille den til rådighed for medarbejderen eller den kompetente myndighed. Uddannelsesdokumentationen skal opbevares i en periode fastsat af den kompetente myndighed og kontrolleres ved påbegyndelsen af et nyt ansættelsesforhold.

Når DTL laver kurser efter ADR kapitel 1.3 udsteder vi bevis både til arbejdsgiveren og til hver enkelt deltager.

Vil du vide mere Tryk her

Lastsikring

Den Europæiske Union har udgivet ”Europæiske retningslinjer for bedste praksis om fastgørelse af last i vejtransport”, som er baseret på den europæiske standard EN 12195-1:2010. Retningslinjerne er et godt udgangspunkt til brug ved grænseoverskridende transporter og ved transport af farligt gods.

Almindeligt gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj. Ved vejtransport af farligt gods skal enheder på et køretøj eller i en last, der omfatter farligt gods, være forsvarligt stuvet på køretøjet og være fastgjort eller fastkilet, så de enkelte enheder eller dele af lasten ikke kan forskubbe sig i forhold til hinanden eller til køretøjet under normale transportforhold. Hvis man er i tvivl kan man altid tage udgangspunkt i omtalte retningslinjer og EN 12195-1:2010.

Retningslinjerne kan give grundlæggende praktisk rådgivning og vejledning til alle personer, der er beskæftiget med at laste/losse og fastgøre last på køretøjer, heriblandt transport- og shippingvirksomheder. Medlemslandene kan også bruge teksten som udgangspunkt, når de tager de fornødne skridt til at gennemføre uddannelse af førere i henhold til direktiv 2003/59/EF om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej.

Retningslinjerne søger at give en rettesnor for forsvarlig fastgørelse af lasten i alle de situationer, der kan opstå ved normale transportforhold. Under transporten bør alle lasteenheder forhindres i glidning, tipning, rulning, vandring eller væsentlig deformation og rotation i enhver retning med metoder som fastlåsning, blokering, surring eller en kombination af disse metoder. Dette gøres for at beskytte de mennesker, der skal laste og losse køretøjet og køre det – samt de øvrige trafikanter, fodgængere, selve lasten og køretøjet.

Vil du vide mere Tryk her

Fyrværkeri – vejtransport

ADR konventionen “Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej” er sammen med ”Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods” basis for de danske bestemmelser om vejtransport af fyrværkeri.

Ved fyrværkeri forstås i transportsammenhæng farligt gods, der kan henføres til UN-numrene 0333, 0334, 0335, 0336 og 0337, og som af afsenderen er transportklassificeret i henhold til ADR 1.1G, 1.2G, 1.3G, 1.4G og 1.4S. Transportklassifikationen er afgørende for hvilke krav der stilles til transport og opbevaring af fyrværkeri.

Ved vejtransport af fyrværkeri skal medbringes et transportdokument som ud over de normale oplysninger ved transport af farligt gods skal indeholde ”Netto Eksplosiv Mængde – NEM” og sætningen: ”Klassifikation anerkendt af den kompetente myndighed i (landekode)”, samt evt. yderligere oplysninger i henhold til ADR 5.4.1.2.1. Endvidere skal naturligvis medbringes skriftlige anvisninger, godkendelsesattest til køretøj, førerens ADR bevis gældende til klasse 1 og billedlegitimation.

Køretøjet skal ud over de orange skilte afmærkes med faresedler på begge sider og bagpå der svarer til de der anvendes på emballagen (angivet i transportdokumentet). Når faresedler placeres på foldeskilte, skal de designes og sikres, således at de ikke kan åbne eller løsne sig fra holderen under transporten (især pga. rystelser eller utilsigtede handlinger).

Ved vejtransport af fyrværkeri gælder der særlige regler om begrænsninger af de transporterede mængder, adskillelse fra fødevarer, sammenlæsning med andet farligt gods, lastsikring og stuvning, aflåsning af døre og stive overdækninger, og selvfølgelig de øvrige regler for transport af farligt gods. Der er også kommet regler om tvangsruter i tættere bebygget områder ved transport af fyrværkeri der kan henføres til underklasse 1.1, 1.2 og 1.5.  Tvangsruterne kan findes på www.politi.dk eller https://trafikkort.vejdirektoratet.dk/

Ved parkering skal køretøjer der medbringer mere en 50 kg (0 kg. for 1.1G og 1.2G) af det eksplosive stof holdes under konstant opsyn for at forebygge eventuelt hærværk og tyveri.

Hvor mængden af det transporterede fyrværkeri ikke overstiger de værdier, der er angivet i ADR for en given transportkategori må godset transporteres i kolli på én transporterende enhed uden at en række bestemmelser finder anvendelse. Der skal altid udstedes et transportdokument, medføres en 2 kg. Ildslukker ligesom uddannelseskrav for transport under frimængden og bestemmelserne om håndtering og stuvning er gældende.

Godkendelse af køretøjer
Køretøj til transport af stoffer tilhørende klasse 1 (eksplosive stoffer og genstande), der skal kategoriseres til type EX/II eller EX/III som defineret i ADR, skal synes og godkendes, og der skal udstedes en ADR godkendelsesattest, inden de må benyttet til transport af farligt gods klasse 1.

Vil du vide mere Tryk her

Ildslukkere – montering og eftersyn

Der skal medbringes håndildslukkere
Håndildslukkerne skal monteres på den transporterende enhed, så de er let tilgængelige for køretøjets mandskab, og så de er beskyttet mod vejrmæssige forhold. Find øvrige krav, herunder til antal, mængder og eftersyn af håndildslukkere, i afsnit 8.1.4 i ADR.

Eftersyn
Det følger bl.a. af afsnit 8.1.4 i ADR, at håndildslukkere skal være egnet til brug på et køretøj, ligesom de skal være CE-mærkede og overholde de relevante krav i standarden EN 3, Del 7. Det fremgår endvidere, at de skal opfylde godkendte nationale standarder for eftersyn.

De nationale bestemmelser om eftersyn af håndildslukkere på køretøjer til vejtransport af farligt gods fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2017 om vejtransport af farligt gods.

Af § 15, stk. 2, fremgår, at en sagkyndig person skal foretage et tilsyn af håndildslukkerne mindst én gang om året. Begrebet ”tilsyn” refererer til 2005-udgaven af DS 2320. I den nye udgave af DS 2320 (2020-udgaven) er det tidligere begreb ”tilsyn” ændret til ”egenkontrol”, dog uden at der er sket en indholdsmæssig ændring af begrebet.

I 2020-udgaven af DS 2320 opereres desuden med begrebet DCO-mærkede håndildslukkere (tidligere benævnt DS-mærkede håndildslukkere), som er en frivillig ”overbygning” på det grundlæggende krav om anvendelse af CE-mærkede EN 3-håndildslukkere. For DCO-mærkede håndildslukkere er der for så vidt angår den løbende kontrol krav om et årligt serviceeftersyn af en certificeret fyldestation, mens CE-mærkede EN 3-håndildslukkere alene er underlagt krav om egenkontrol.

Beredskabsstyrelsen forstår DCO-ordningen sådan, at DCO-mærkede håndildslukkere falder ud af DCO-ordningen, såfremt der udføres årlig egenkontrol i stedet for serviceeftersyn. Dette medfører dog efter Beredskabsstyrelsens opfattelse ikke, at håndildslukkerne ikke kan anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods, idet håndildslukkerne alt andet lige fortsat vil leve op til de grundlæggende krav til CE-mærkede EN 3-håndildslukkere.

Uanset ændringerne i den nye udgave af DS 2320 finder Beredskabsstyrelsen, at den hidtidige praksis vedrørende det årlige tilsyn af håndildslukkere kan fortsætte uændret med den tilføjelse, at der med en tilsynsetiket også kan forstås en egenkontroletiket. De nye begreber forventes indarbejdet i § 15 ved den næste gennemgribende revision af bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods (forventeligt i 2022).

Transport af farligt gods på modulvogntog

Af Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog § 18 fremgår følgende:

»Modulvogntog må anvendes til transport af farligt gods (ADR), såfremt vogntoget opfylder bestemmelserne i ADR-konventionen, samt multilateral aftale 262 eller 263, som dispenserer for kravet om, at der i et vogntog kun må anvendes ét påhængskøretøj.«

Det betyder at bl.a. følgende bestemmelser skal være opfyldt:

– Bruttovægt af det farlige gods må ikke overstige 40.000 kg
– Alle relevante bestemmelser i ADR skal være opfyldt
– I transportdokumentet skal følgende være angivet: ”Transport i henhold til kapitel 1.5.1 i ADR (M262)” eller (M263) hvis transporten foregår i bulk eller tanke.

Vil du vide mere Tryk her

Udstyr der skal medbringes

I forbindelse med vejtransport af farligt gods over frimængden i køretøjer o/7,5 tons skal følgende udstyr medbringes:

På hver transporterende enhed skal medbringes følgende udstyr:

• Mindst én stopklods pr. køretøj af passende størrelse i forhold til køretøjets vægt og hjulenes diameter,
  • To selvstående advarselsmarkeringer,
  • Øjenskyllevæske
  • Mindst to håndildslukkere med en samlet kapacitet på mindst 12 kg pulver

Og for hvert af køretøjets mandskab:
• En advarselsvest
• En transportabel belysningsanordning
• Et par beskyttelseshandsker
• Øjenbeskyttelse Yderligere udstyr som kræves ved fareseddel 2.3 & fareseddel 6.1:
• En flugtmaske til hvert medlem af køretøjets mandskab

Yderligere udstyr som kræves ved fareseddel 3, 4.1, 4.3, 8 og 9
• En skovl – se nedenfor
• Et afløbsdække
• En opsamlingsbeholder

Størrelse på afløbsdække i Sverige:
Sammanfattningsvis kan olika storlek på tätning komma att godtas på olika platser för tillsyn. För att alla förare som omfattas av kravet på att medföra en brunnstätning ska veta vad som gäller vill MSB härmed vidareförmedla den information som Polisen gett till MSB angående denna fråga:

(a) Polismyndigheten har, trots att det förekommit uppgifter om detta, aldrig krävt något specifikt ”minsta-mått” på en tätning för brunnar och avlopp. Däremot har man sagt att om en tätning med måtten 1500 mm x 1500 mm medförs på transporten så kommer kravet på tätningsanordning för brunn och avlopp anses vara uppfyllt på samtliga platser i Sverige.

Landsretsdom om skovl contra fejeblad:
Vestre Landsrets 9. afdeling har den 23. juni 2015 afsagt dom i en sag, hvor der var rejst tiltale mod et vognmandsfirma og en ansat chauffør for overtrædelse af bl.a. ADR-konventionen ved at have medbragt et fejeblad, hvor det i den danske oversættelse var angivet, at der skulle medbringes en skovl (Vestre Landsrets sagsnumre V.L. S-2527-14 og V.L. S-0765-15).

Landsretten frifandt begge de tiltalte for denne del af tiltalen. I dommens præmisser hedder det:

”Det er oplyst, at ADR-konventionens originalsprog er fransk og engelsk. I den franske udgave af konventionens punkt 8.1.5.3 fremgår, at der ved transport af gods i fareklasse 3, 4.1, 4.3, 8 eller 9 skal medbringes bl.a. ”une pelle”. I den danske udgave af denne bestemmelse er ”une pelle” oversat til ”en skovl”.

Det er ikke nærmere defineret eller specificeret i konventionen, hvordan det krævede sikkerhedsudstyr, herunder en skovl, skal være udformet, men det tiltrædes, at formålet med at skulle medbringe en skovl er at afværge en forureningsskade ved spild af gods. Der er heller ikke af de danske myndigheder fastsat noget om udformningen af det krævede sikkerhedsudstyr.

Det fremgår af en lang række udskrifter fra fransksprogede hjemmesider fra virksomheder, der sælger ADR-sikkerhedsudstyr, at der i pakkerne er et fejeblad og ikke en egentlig skovl. Alle disse hjemmesider benævner fejebladet ”une pelle”, og det må efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at i hvert fald både Tyskland og Frankrig godkender sikkerhedsudstyr, som indbefatter et fejeblad og ikke en egentlig skovl.

Herefter, og da det efter bevisførelsen for landsretten ikke er godtgjort, at et fejeblad ikke er egnet til at opfylde formålet med at skulle medbringe en skovl, tager landsretten de tiltaltes påstande om frifindelse for sidste led af tiltalen i begge forhold til følge.

Bødekatalog

Rigspolitiets Færdselssektion har opdateret bødekataloget, som anvendes ved forberedelser af sigtelser begrundet i overtrædelser af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om Vejtransport af farligt gods ad vej.

Bødekataloget er vejledende og anvendes over hele landet med det formål at opnå en retspraksis, der sikrer et ensartet bødeniveau. Der er efterhånden opnået retspraksis for store dele af indholdet.

I forbindelse med søtransport af farligt gods, f.eks. ved færgefart til og fra Danmark, skal man forvente, at bødetaksterne bliver beregnet i henhold til reglerne om sikkerhed til søs, hvilket betyder, at startprisen for første overtrædelse vil være på mindst kr. 20.000.

Bødekatalog-Tryk her

Skriftlige anvisninger – sikkerhedskort

Skriftlige anvisninger skal gives af transportøren til køretøjets mandskab på et sprog, som hvert medlem kan læse og forstå, inden transporten påbegyndes. Transportøren skal sikre, at hvert medlem af køretøjets mandskab forstår og er i stand til at udføre anvisningerne korrekt.

Inden transporten påbegyndes, skal medlemmerne af køretøjets mandskab orientere sig om det læssede farlige gods og se anvisningerne for at få detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af en ulykke eller en nødsituation. De skriftlige anvisninger skal svare til følgende fire siders model med hensyn til form og indhold.

Krav til sikkerhedskortets indhold
Der er helt faste krav til, hvordan sikkerhedskortet skal se ud. Det skal svare til den i ADR viste 4- siders model med hensyn til form, farver og indhold, og det er Beredskabsstyrelsens opfattelse, at sikkerhedskortets indhold (layout, tekst og format) ikke må ændres.

Der må således ikke i tabellen fjernes klasser, som ikke transporteres på køretøjet, og der må ikke tilføjes yderligere oplysninger (f.eks. tekst, logo eller lign.). Det er dog tilladt at tilpasse de yderligere anvisninger, der er anført på side 2 og side 3 i sikkerhedskortet, så de afspejler de klasser af farligt gods, der skal transporteres, og deres transportform.

Seneste udgave af de skriftlige anvisninger er fra 2017, og  du kan downloade herfra

Har du behov for skriftlige anvisninger på andre sprog finder du dem her

Transportdokument

Ved vejtransport af farligt gods skal man medbringe transportdokumenter vedrørende alt det transporterede farlige gods.

Før en transports begyndelse skal afsenderen udlevere et transportdokument (fragtbrev).

Fragtbrevets indhold
På fragtbrevet skal der som minimum påføres:

• UN-nummer,
• Stoffets navn (stofnavn eller kemisk betegnelse, som angivet i ADR),
• Fareseddelnummer
• Emballagegruppe
• Koden for tunnelrestriktion. Koden behøver ikke anføres i transportdokumentet, hvis det på forhånd vides, at transporten ikke kører gennem en tunnel med restriktioner for transport af farligt gods.
• Antal og beskrivelse af kolli,
• Den samlede mængde af det farlige gods,angivet som enten volumen, bruttovægt eller eventuelt som nettovægt,
• Afsender og modtagers navn og adresse Beskrivelsen kan se ud som følger: “UN 1098 ALLYLALKOHOL, 6.1 (3), I (C/D)”

Ved transport af tom emballage og tomme urensede tanke skal der også medbringes fragtbrev.

Fragtbrevets tekst skal skrives på afsenderlandets sprog, og hvis dette ikke er engelsk, tysk eller fransk, skal den gentages på et af disse sprog. Ved transport mellem Sverige, Norge og Danmark kan fragtbrevet skrives på et af disse landes sprog.

Hvis transporten skal udføres i henhold til ADRs bestemmelser om frimængder, skal den samlede mængde farligt gods i hver transportkategori anføres, samt en beregnet værdi.

Et transportdokument kan være et CMR-fragtbrev – du finder et her

Køretøjs / containerpakkeattest

IMDG-kode Afsnit 5.4.2 – Certificate / Container / Vehicle Packing Certificate

5.4.2.1 Når farligt gods pakkes eller læses i en container eller køretøj, skal de, der er ansvarlige for pakning af containeren eller køretøjet, fremlægge et certifikat for containere / køretøjspakning – specificere beholderens / køretøjets identifikationsnummer og bekræfte, at operationen har været udføres i overensstemmelse med følgende betingelser:

Containeren / køretøjet var rent, tørt og tilsyneladende egnet til at modtage varerne

Pakker, der skal adskilles i overensstemmelse med gældende segregeringskrav, er ikke pakket sammen på eller i containeren / køretøjet (medmindre det er godkendt af den pågældende kompetente myndighed i henhold til 7.3.4.1)

Alle pakker er blevet kontrolleret eksternt for skader, og der er kun indlæst lydpakker

Trommer er blevet opbevaret i lodret stilling, medmindre andet er godkendt af den kompetente myndighed, og alle goder er blevet korrekt indlæst og om nødvendigt passende afstivet med sikringsmateriale til at passe til transportform (er) for den påtænkte rejse

Varer lastet i bulk er blevet jævnt fordelt i containeren / køretøjet

For forsendelser, inklusive varer i klasse 1 bortset fra afsnit 1.4, kan containeren / køretøjet serviceres strukturelt i henhold til 7.1.2

Containeren / køretøjet og pakkerne er korrekt mærket, mærket og placeret efter behov

Når stoffer, der udgør en risiko for kvælning, bruges til afkøling eller konditionering (såsom tøris (UN 1845) eller nitrogen, kølet væske (UN 1977) eller argon, kølet væske (UN 1951)), er containeren / køretøjet markeret i i overensstemmelse med 5.5.3.6; og der er modtaget et transportdokument med farligt gods som angivet i 5.4.1 for hver sending med farligt gods, der er indlæst i containeren / køretøjet

BEMÆRK: Container / køretøjets pakningsattest er ikke påkrævet til tanke.

5.4.2.2 De krævede oplysninger i transportdokumentet med farligt gods og emballagecertifikatet kan indarbejdes i et enkelt dokument. Hvis ikke, skal disse dokumenter vedhæftes den ene til den anden.

Hvis oplysningerne er indarbejdet i et enkelt dokument, skal dokumentet indeholde en underskrevet erklæring som f.eks

”Det erklæres, at pakningen af ​​varerne i containeren / køretøjet er udført i overensstemmelse med de gældende bestemmelser”

Denne erklæring dateres, og den person, der underskriver denne erklæring, skal identificeres på dokumentet.

Dette krav opfyldes ved underskrift og udfyldelse af rubrik 20 i formularen Multimodal farligt gods 5.4.5

Fortolkning af ansvarsområder

Hvis afsenderen læser farligt gods, som inkluderer:

sikring og korrekt adskillelse af hele lasten til søtransport

anbringer lasttransportenheden til søtransport

lukker hele containeren / køretøjet inden transport til skibet

de er derefter ansvarlige for at underskrive rubrik 20 på formularen 5.4.5 Multimodal farligt gods, hvis afsenderen imidlertid overfører varerne til en anden organisation til transport, en proces, der almindeligvis kaldes gruppering, så er den sekundære organisation (f.eks. konsolidering, transportør eller speditør) er ansvarlig for hele processen med

fastgørelse

korrekt adskillelse af belastningen

plakering til søtransport og lukning af containeren / køretøjet inden transport til skibet

I dette tilfælde er det ikke den oprindelige afsender, men den sekundære organisation, der derefter skal underskrive rubrik 20 på formularen 5.4.5 Multimodal farligt gods, der vedrører alt det farlige gods i containeren / køretøjet (eller skal udfylde et containerkort / køretøjspakningscertifikat for hele belastningen, hvis det er mere praktisk).

Bemærk: Afsenderen skal være opmærksom på, at hvis de underskriver eller bliver bedt om at underskrive Container / Køretøjets emballagecertifikat, så tager de ansvaret for den korrekte opbevaring osv. Af deres egne og eventuelle andre varer, der efterfølgende læsses i containeren / køretøjet før transport til skibet.

En operatør eller skibsfører må ikke acceptere transport eller tage eller modtage ombord et skib farligt gods, som der ikke er fremlagt et dokument og underskrevet certificering for.

Derudover skal alt personale, der er involveret i transport af farligt gods til søs, have modtaget en træning, der svarer til deres ansvar i transport af farligt gods ad søvejen.

Sikkerhedsrådgiver

Virksomheder, som har med transport af farligt gods at gøre, skal have en sikkerhedsrådgiver. Man har med farligt gods at gøre, hvis man transporterer eller afsender farligt gods, eller som med henblik på en sådan transport udfylder transportdokumenter eller klassificerer, mærker, emballerer, læsser eller aflæsser farligt gods.

DTL tilbyder medlemmer at varetage hvervet som sikkerhedsrådgiver for virksomheden. Når du indgår aftale om sikkerhedsrådgivning med DTL får du ikke kun 1, men 3 sikkerhedsrådgivere – Christian B. Hansen, Kim Tatt Jacobsen og Jens Gjerløv – et stærkt team.

Sikkerhedsrådgiveren skal udpeges skriftligt, og man skal til Beredskabsstyrelsen oplyse navn og personnummer på den eller de i virksomheden, der er udpeget.

Vil du vide mere så tryk her

Sikringsplaner ved håndtering af farligt gods

I henhold til ADR/RID-konventionens kapitel 1.10 skal virksomheder, der håndterer eller transporterer farligt gods i mængder der overstiger frimængden, indføre retningslinier som sikrer virksomheden, virksomhedens personale samt det omkringliggende samfund mod terror.

Reglerne for sikring er lovpligtige og bør være en integreret del af sikrings- og kvalitetsstyringssystemet hos de virksomheder, som beskæftiger sig med farligt gods.

Hvordan sikringsplaner skal implementeres, vil dog afhænge af de individuelle forhold i virksomhederne, den transportkæde de indgår i, og deres vurdering af risici og mulige konsekvenser.

Kravene i ADR om sikring gælder ikke for transport af begrænsede mængder og farligt gods under frimængden i henhold til ADR, med visse undtagelser.

I tilfælde af ”højrisiko” farligt gods gælder der specifikke og mere omfattende regler, der skal forebygge misbrug af farligt gods til terroristformål og dets potentielle alvorlige konsekvenser. Der skal bl.a. udarbejdes en sikringsplan med et indhold som beskrevet i ADR kapitel 1.10.3.2.2.

Transportører, afsendere og modtagere bør samarbejde med hinanden og med de kompetente myndigheder for at udveksle trusselsoplysninger, anvende passende sikringsforanstaltninger og reagere på sikringsrelaterede hændelser, men der ikke krav om at virksomheden skal udlevere sikringsplanen til nogen myndighed.